tirsdag den 30. september 2014

Boulevard Chanel







Okay er det bare mig eller er Chanels shows for nice? De er så gennemtænkte og gennemførte at jeg falder helt i svime over dem. Som mange af jer ved er september lig med fashionweeks (spring/summer), og i den her uge blev det altså Paris' tur, min absolut yndlings storby. Selvom jeg ikke selv lige sidder på rækkerne omkring catwalksne så følger jeg nysgerrigt med på de sociale medier, som Instagram og Facebook. Men ugens højdepunkt er altid for mig Chanels show. I dag blev det så afholdt, og det var mere end cool. Chanel-teamet ledet af vores elskede Karl havde igen udtænkt et helt unikt tema, nemlig et boulevard. Hvis nogen af jer har været i Paris kan i helt klart genkende den parisiske stil på Boulevard Chanel, og hvis man ikke vidste bedre skulle man tro at kulisserne var ægte. I dag var et ready-to-wear show, hvilket vil sige at de vi så på catwalken er muligt at få fat i (og ikke haute-couture). Finalen på showet var intet mindre end en demonstration, nok med de bedst klædte til dags dato, ledet af topmodel, itgirl og socialite (aner ikke hvad det hedder på dansk) Cara Delevingne (og selvfølgelig også Lagerfeld).

Et shoppingcenter, et boulevard m.f. Hvad bliver det næste mon?

Nyd billederne og resten af aftenen,
Chanel-Love  

(billeder: Chanel News, Elle.be, Nconixo.com )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar